Kiks tilbagekaldes på grund af fund af plastikstykker
Lidl tilbagekalder et parti Sondey Digestive Original, da der er fundet små stykker hård plastik i nogle kiks.
Det oplyser Fødevarestyrelsen.
Kiksene har en nettovægt på 400 gram. De har bedst før datoen november 2018.
Kiksene tilbagekaldes, fordi der er fundet små stykker hård plastik i nogle af dem. Det betyder, at de ikke længere er egnet som fødevare.
De er solgt i Lidl-butikker over hele landet. Hvis man har købt kiksene, bør man smide dem ud eller levere dem tilbage til butikken, hvor de er købt.
/ritzau/